Lydisolering og støjdæmpning med akustikplader i Køge, Roskilde, Næstved og Sjælland

Lydisolering og akustik

Hos Tømrer og Snedker Bjarne Puck i Køge har vi stor erfaring med lydisolering i form af akustiklofter og -vægge, og vi benytter altid Knauf lydgips til opgaven. Det gør vi grundet Knaufs ISO certificeringer og mange års erfaring med gipsprodukter.

Gipsplader har en høj densitet, hvilket er en af årsagerne til, at de er velegnede til lydisolering. I store rum eller rum med højt til loftet og minimalistisk indretning, opleves der ofte en dårlig akustik. Der findes forskellige materialer til akustikregulering, afhængig af rummets funktion.

Vi udfører opgaver med alt lige fra store virksomheder til små øvelokaler. Projekterne dækker naturligvis både lydisolering af væg og lydisolering af loft.

Akustikloft / lyddæmpende gipsloft med akustikplader

Knauf leverer forskellig former for gipslofter. Hvilket loft du skal vælge, afhænger af hvilket rum der skal lydisoleres. Ved store rum, f.eks. arbejdspladser, skoler og lign, hvor der ofte er ventilationssystemer og el-installationer i loftet, anvendes ofte demonterbare gipslofter. Det betyder, at det er nemt, at fjerne en enkelt akustikplade hist og her, hvis man har behov for at komme ind til ventilationen og pladen sættes nemt op igen.
Hvis du derimod skal lydisolere din private bolig, kan du roligt vælge fastmonterede lyddæmpende plader til loftet. De fastmonterede akustikplader skrues op i loftet, og kan enten dække hele loftet eller enkelte steder, hvor der er behov for bedre akustik. Det kunne f.eks. være over spisebordet.

 

Dårlig akustik i køkken alrum?

Køkken alrum i nyere huse er ofte store rum, med klinkegulv og højt til loftet. Hvis du ikke har fået lydisoleret dit nybyggede køkken alrum, så vil du hurtigt opdage, at hyggelige lyde bliver til ubærlig støj. Du skal dog ikke fortvivle, for det er et problem der nemt løses.

Knauf lydgips er svaret - med lyddæmpende gipsplader får du de hyggelige lyde tilbage i hjemmet, fordi lyden reguleres og således ikke bliver kastet rundt i rummet. Akustikpladerne findes i forskellige designs, så du kan tilpasse dit loft til resten af boligen. Du kan vælge et fuldt lydisoleret gipsloft, eller kun delvis lydisolering på bestemte områder i køkken alrummet.

Delvis lydisolering kan være akustikplader over køkkenbordet, spisebordet eller over børnenes legehjørne.

Støjdæmpning – hos os får du professionel hjælp

Hvis du er i gang med et renoveringsprojekt af dit hus eller din lejlighed, er det en god ide at tænke støjdæmpning ind i byggeplanerne. Støj fra naboer i en lejlighed kan være meget svært at undgå, og man kan derfor ofte ønske sig lyddæmpning i f.eks. stuen og soveværelset. Vi kan afhjælpe noget af støjen med isolering med papirgranulat i etageadskillelse. Papirisolering har en lyddæmpende effekt, og du mindsker derved markant nabostøj. Har du samtidig fået monteret akustikplader i de rum hvor det måtte være nødvendigt, så har du skabt de optimale lydrammer for drømmeboligen.

Kontakt os om lydisolering med Knauf lydgips på Sjælland

Har du yderligere henvendelser om lydisolering eller Knauf lydgips, sidder vi klar til at besvare dine spørgsmål på:

 

Vi har udført mange opgaver med akustikloft og -vægge i blandt andet Roskilde, Køge, Næstved, København, Amager og Frederiksberg, men vi kører på hele Sjælland.